Gyldendal udgiver J.K. Rowlings FANTASTISKE SKABNINGER OG HVOR DE FINDES: FILMMANUSKRIPTET på dansk
Dato: 14. november 2016

Gyldendal udgiver den trykte udgave af den danske oversættelse af manuskriptet til filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes som en del af en ny udgivelsesrække fra J.K. Rowlings Magiske Verden.

 

Fantastiske skabninger og hvor de findes: Filmmanuskriptet er en ny og original historie inspireret af den originale Hogwarts skolebog af Newt Scamander, og det er J.K. Rowlings debut som manuskriptforfatter.

 

Filmen fra Warner Bros. Pictures har biografpremiere verden over d. 17. og 18. november 2016, og den danske udgave af filmmanuskriptet udkommer d. 6. marts 2017.

 

Den danske e-bogsversion af manuskriptet udgives af Pottermore, den globale digitale udgiver af J.K. Rowlings Magiske Verden, og den fysiske bog udgives af Gyldendal.

 

»Karaktererne i J.K. Rowlings univers har betydet så meget for så mange i nu 20 år, og vi er rigtigt glade for fortsat at være en del af eventyret. Med Fantastiske skabninger og hvor de findes tager vi hul på et helt nyt og utroligt spændende kapitel af J.K. Rowlings Magiske Verden. Det glæder jeg mig meget til,« siger Elin Algreen-Petersen, redaktionschef hos Gyldendal Børn & Unge.

 

OM FILMEN

Fantastiske skabninger og hvor de findes begynder i 1926, da Newt Scamander, spillet af Oscar®-vinder Eddie Redmayne, ankommer til New York efter at rejst jorden rundt at finde og redde alverdens magiske skabninger. Egentlig skulle hans besøg i New York have været ganske kort, men en No-Maj (det amerikanske ord for Muggler), der hedder Jacob, en fejlplaceret magisk kuffert og en flok undslupne magiske skabninger ændrer hurtigt denne plan.

 

 

YDERLIGERE INFORMATION

1. Fantastiske skabninger og hvor de findes er filmet i Warner Bros. Studios i Leavesden, samme sted som Harry Potter-filmene, og er den første af fem planlagte film. Filmen er instrueret af David Yates, som også instruerede de sidste fire Harry Potter-film. Filmen genforener i øvrigt en række mennesker fra Harry Potter blockbusterfilmene, bl.a. producerne David Heyman, J.K. Rowling, Steve Kloves og Lionel Wigram.

2. Omslaget til Fantastiske skabninger og hvor de findes: Filmmanuskriptet er designet af duoen Miraphora Mina og Edwardo Lima, der som ‘MinaLima’ også skabte skilte, kort, rekvisitter og design til alle Harry Potter-filmene og ligeledes til filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes.

3. J.K. Rowling er forfatteren bag de syv bøger om Harry Potter, der udkom fra 1997-2007, og som på verdensplan har solgt over 450 millioner  eksemplarer. Bøgerne er udgivet i mere end 200 lande, oversat til 79 sprog og er blevet filmatiseret med stor succes.

Hun har også har også skrevet tre tilknyttede værker til velgørende formal: Quidditch gennem tiderne, Fantastiske skabninger og hvor de findes (til støtte for Comic Relief) og Barden Beedles eventyr (til støtte for Lumos).

I 2012 blev J.K. Rowlings digitale virksomhed, Pottermore, lanceret. Her kan fans læse nye tekster af forfatteren og fordybe sig i den magiske verden.

Udover at have skrevet manuskriptet til filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes, har J.K. Rowling også samarbejdet om teaterstykket Harry Potter og det forbandede barn – del et og to, en ny original historie af J.K. Rowling, John Tiffany og Jack Thorne, et nyt skuespil af Jack Thorne. Teaterstykket havde premiere i Londons West End d. 30. juli 2016.

4. Første udgave af manuskriptbogen Harry Potter og det forbandede barn – del et og to udkom på dansk d. 14. oktober 2016.

5. J.K. Rowling er ikke til rådighed for interviews eller events i forbindelse med udgivelsen.

 

 

Pressekontakter – Gyldendal

Julie Marstrand, presseansvarlig: julie_marstrand@gyldendal.dk

Christian Bach, markedschef, Børn & Unge: christian_bach@gyldendal.dk

 

Pressekontakter – Pottermore

USA

Howard Polskin: howard.polskin@team.pottermore.com

UK

Rebecca Salt: rebecca@stonehillsalt.co.uk

Mark Hutchinson: mark@markhutchinsonmanagement.co.uk


Tilmeld nyhedsbrev

E-mail